Poul Krebs + Rasmus Walter
Den Fynske Landsby

Poul Krebs + Rasmus Walter

📅 Date Sep 11, 2026 · 8:00 PM
📍 Location Odense S
🏟️ Venue Den Fynske Landsby
🎵 Genre Rock
Share

About This Event

Ståpladser + unr. siddepladser Poul Krebs og Rasmus Walter i Landsbyen 2026 I 2026 byder Landsbyen på en helt særlig aften, hvor publikum får mulighed for at opleve to koncerter på samme dag med to af landets mest elskede sangskrivere: Rasmus Walter og Poul Krebs. Det bliver en aften fyldt med historier, stemninger og sange, der har sat dybe spor hos generationer af danske lyttere -- hver koncert med sit eget udtryk og sin egen stemning. Rasmus Walter: Rasmus Walter har gennem de seneste 20 år markeret sig som en af de mest nærværende og melodiske stemmer i dansk musik. Han står bag en række markante hits som Endeløst, Verden I Stå, Dybt Vand, Nyt Lys, Knust Glas og På En Dag Som I dag. I 2022 markerede han 20 år på den danske musikscene med en landsdækkende jubilæumstour, der rundede af i Falkoner Salen. Hans solokarriere udsprang af en periode, hvor han på opfordring fra tvillingebroren Anders Walter indspillede sine første dansksprogede sange. Gennembruddet kom med Dybt Vand, hvor publikums reaktioner gjorde det klart, at det var en vej, der skulle følges. I Landsbyen kan publikum glæde sig til en koncert med både nye numre og de stærke sange, der har gjort ham til en fast stemme i dansk musik. Poul Krebs: Når Poul Krebs i 2026 fylder 70 år, markerer han det med en historisk turné på 70 koncerter fordelt over hele Danmark. Det bliver en rejse fra de største koncertsale til de mindste forsamlingshuse og videre gennem sommerens festivaler. Krebs vender tilbage til Landsbyen med sit band, der består af nogle af de mest markante musikere fra hans lange karriere. I 2025 udkom albummet Fuldtidsforhåbninger, som samler en række musikalske gæster på tværs af generationer, blandt andre Hanne Boel, Lucky Lo, Tina Dickow, Helgi Jónsson, Annika Aakjær og Jonas Dissing. På scenen ledsages han af en stærk besætning bestående af Peter Dombernowsky, Casper Simonsen, Troels Skjærbæk, Palle Hjorth, Lars Skjærbæk og Andreas Käehne. Turnéen og koncerterne afspejler Krebs' fokus på musik som et samlingspunkt. Publikum kan forvente en koncert fyldt med nærvær, energi og et bagkatalog, der spænder over flere årtier. Handicapbilletter kan ikke købes online. Kontakt Ticketmaster på tlf. 38 48 16 33 for at bestille og købe handicapbilletter. Har du købt en handicapbillet og bestilt ledsagerbillet, kan du tage din ledsager GRATIS med. Ledsageren skal kunne fremvise gyldigt ledsagerkort. Ligesom alle andre billetkategorier er der et begrænset antal handicap og ledsagerbilletter til alle shows og koncerter. Ståpladser Dørene åbner kl. 18:30. Landsbyen Odense Nyd den særlige stemning og oplevelse når der er livemusik på scenen i Den Fynske Landsby. Amfipladsen danner rammen for den perfekte liveoplevelse. Vi garanterer magiske aftner med livemusik af højeste kvalitet. Porten åbner kl.18.30, musikken starter kl.20.00. Læs mere på www.landsbyen.nu

Affiliate Disclosure

If you click and make a purchase, we may earn a small commission at no extra cost to you.

🎉 You're subscribed!